MASSAGE  ★  SAMTALE  ★  WELLNESS & SPA  ★  OPHOLD  ★  WORK SHOPS  ★  KURSER

Massage og samtale

 

Til børn og voksne

BEHANDLING OG WELLNESS PÅ ÉN GANG.

At gøre noget godt for dig selv giver VELVÆRE, og vores hjerne kvitterer straks med at producere de glædeskabende stoffer blandt andre Oxytocin og Dopamin.

SAMTALEN før og efter behandlingen er vigtig for en god kontakt og tillid mellem klienten og mig. Det er ligeledes vigtigt, at jeg kender til personlige problematikker og eventuelle lidelser, der kan være relevant for behandlingen.

DER BLIVER SAT EN MASSE POSITIVE PROCESSER I GANG! Undervejs i massagen nedbringes hjernens svingninger til bl.a. Alfa-niveau. I dette felt skabes klare og kreative tanker.

Massage forbedrer den naturlige modstandskraft, og fremmer derved kroppens evne til at helbrede sig selv.

Det er meget individuelt hvor mange behandlinger, der skal til, men for det bedste resultat anbefaler jeg ofte 5-10 behandlinger med korte intervaller samt opfølgende behandlinger.

På det fysiske plan:

Massage genopbygger de kræfter, der forbedrer kroppens kredsløb, balancerer puls og blodtryk, dæmper stresshormonet kortisol og fremmer antistresshormonet, reducerer stivhed, lindrer smerter, forbedrer fordøjelsen, styrker immunforsvaret.
 

På det psykiske plan:

En følelse af ro, hvile og afspænding, lære sin krop at kende, blive bedre til at sætte grænser, udvise større tolerance, mere selvværd/selvtillid, følelsen af lethed og balance, mærke energi, styrke og glæde.